Grønt tag

Grønt tag – en bæredygtig og smuk løsning til både private og erhverv

Hvad er grønt tag?

Et grønt tag er en tagkonstruktion, der er dækket af levende planter som f.eks. rullegræs eller staudemåtter. Hos Leopolds Rullegræs sælger vi rullegræs, som kan lægges som grønt tag.

Grønne tage er blevet meget populære i de seneste år, da de ikke kun forbedrer æstetikken af bygninger, men også bidrager til at reducere varmeøer og regnvandshåndtering.

Uanset om du ønsker at skabe et grønt tag på din bolig eller på din kontorbygning, kan vores rullegræs være løsningen. De kan nemt skæres til, så de passer i størrelse og form til enhver tagkonstruktion.

Se vores rullegræs her

Staudemåtter som grønt tag

Ønskes der et mere farverigt blomstrende tag, som giver de optimale forhold for bier og andre bestøvende insekter, så kan vores staudemåtter også bruges som grønt tag. Vores staudemåtter er fremstillet af nøje udvalgte og holdbare stauder, som sikrer, at dit grønne tag forbliver smukt hele året rundt med minimal vedligeholdelse. Når du vælger staudemåtter til dit tag, er lavtørketålende sorter et godt valg.

Se vores staudemåtter her

Hvilke fordele er der ved grønt tag?

En af de primære fordele ved grønne tage er at det forbedrer bygningers isolering. Det resulterer i lavere energiforbrug til opvarmning og køling. Samtidig fungerer grønne tage som effektive regnvandshåndteringsløsninger ved at absorbere nedbør og reducere belastningen på kloak systemet, hvilket mindsker risikoen for oversvømmelse.

 

Hvordan vedligeholder man et grønt tag?

Grønt tag kræver minimal vedligeholdelse. Græsset skal ikke klippes, men kræver løbende vanding vis du vil have grønt tag hele sommeren. Dertil kan man installere en siveslange på tagryggen, så taget løbende får den mængde vand, som det har brug for. Når du bestiller grønt tag hos Leopolds Rullegræs medfølger en vejledning til vedligeholdelse af grønt tag. Har du yderligere spørgsmål vedrørende vedligeholdelse efter du har fået lagt dit grønne tag, så kan du altid kontakte os.

 

Kan grønt tag installeres på alle bygninger?

Grønt tag kan installeres på alle bygninger. Der det både installeres på taget af et hus, garage, skur, lejlighedsbygninger, erhvervsbygninger mfl. Man skal dog være lidt opmærksom på bygningens konstruktion og hældningsvinkel, når man installerer grønt tag. Ring og få en snak med os hvis du har brug for vejledning til installation af grønt tag.

 

Lægning af grønt tag

Som rullegræs:

Påtænker du at få et grønt tag, bør du inden pålægning udlægge et underlag af hård plastic eller gummidug for at forhindre græsrødderne i at ødelægge tagbelægningen.

Vores rullegræs, som bruges til grønt tag, er 40x125 cm (= 0,5 m2) med en tykkelse på ca. 3,5 - 4 cm. Vægt pr. græstørv er ca. 30 kg. Græsset lægges i 2 lag, hvilket giver en samlet vægt på 120 kg pr.m2.

Ved pålægning er det bedst at starte nedefra og rulle op. Begge lag kan ligge med græsset op. For at undgå udtørring af græsset bør du på tagryggen lægge en siveslange til vanding af græsset i tørre perioder. Græstaget kan indeholde vand til ca. 1 uges tørke. På denne måde er du sikker på at have et flot tag i mange år fremover, som samtidig er isolerende og næsten vedligeholdelsesfrit.

Grønt tag hos Leopolds rullegræs leveres på paller med ca. 15 - 20 m2 pr. palle.

 

Som staudemåtter:

Ligesom med rullegræsset, så bør der inden pålægning udlægges et underlag af hård plastic eller en gummidug.

Staudemåtterne måler 120 x 80 cm, har en tykkelse på 3-4 cm og vejer ca. 10-15 kg/m2.
Vi anbefaler at der lægges et lag rullegræs som vækstlag inden staudemåtter lægges på.

Ved pålægning er det bedst at starte nedefra og lægge op ad. For at undgå udtørring er det vigtigt at stademåtterne lægges samme dag, som de leveres. Derudover bør du på tagryggen lægge en siveslange til vanding i tørre perioder. Lige efter du har lagt dine staudemåtter ud på taget bør du vande dem med den blødeste mulige vandstråle. Lægges staudemåtterne om vinteren eller efteråret er det kun nødvendigt at vande ved etablering af det grønne tag.

 

Kontakt Leopolds Rullegræs

Vil du gerne have lagt et grønt tag, så kontakt os på telefon 56870095 eller send en mail på info@leopolds-rullegraes.dk. Du er også altid velkommen til at besøge os på vores adresse Enghavevej 9 i Ringsted.

HUSK ! Leopold's Rullegræs opskærer og leverer rullegræs året rundt såfremt det er fysisk muligt.